lørdag, november 18, 2006

Rengøring

Der er hovedrengøring af mit hjem i dag. Det så som sådan pænt nok ud, men der var alligevel ved at være noget nusset i krogene! Sådan går det jo, især nok min rengøring til tiden måske har været, skal vi kalde det overfladisk. Heldigvis sviner en person ikke så meget, og så har jeg vist heller ikke ligefrem overrandt mit hjem.

Dog var det måske på tide at det blev gjort grundigt. Det syndes jeg at kunne se lidt på antallet af nullermænd bag sofaen, samt rengøringsvandet.

Nu behøves alle så ikke at blive rigtigt imponeret af Bent og hans rengøring. Jeg har hushjælp på. Vi kom til at snakke om det med Miguel (en som tidligere har arbejdet på kontoret, og som vi indimellem stadigt drikker en enkelt med!). Han havde hushjælp, og det er ikke det vandvittige det koster. Til gengæld laver hun nærmest alt hvad man ikke gider, inklusive at stryge skjorter. Så nu er mine skjorter ikke så strygefrie mere…

Det er faktisk helt fint. Hun kom her klokken 9 (lørdag morgen) og startede med køkkenet. Her imens fik jeg ryddet noget op i mine forskellige bunker. Det er jo ikke alt hun kan rydde op i, og da især ikke mine bunker med alt muligt diverse, hvor halvdelen skal smides ud og resten skal forskellige steder hen. Det er sådan noget man ikke lige får gjort, men for at hun kunne komme til at gøre rent var der ligesom en grund til det.

Hushjælp kan varmt anbefales…