fredag, november 10, 2006

Niveautest i Spansk

I formiddags var jeg så til test på universitet for at finde ud af hvad for et undervisningshold jeg skal start på. Det skulle ellers ikke være så svært at finde ud af det! Jeg skal på det hold lige før absolut begyndere. Jeg fattede ikke noget som helst af det hele. Det hjalp ikke at alt forgik på spansk, selvom det hedder spansk for udlændinge kunne det god se ud til man har forventning om et vist niveau. Nu må jeg se hvordan det går. Har første undervisningsgang på mandag…
Ellers er der ikke sket meget siden jeg kom herned til Madrid søndag aften. Jeg arbejdede på Madrid kontoret mandag, og tog toget tilbage til Zaragoza mandag aften. Jeg er dog blevet helt god til at finde rundt i Madrid per undergrundsbane. Hvis jeg selv skal sige det, og det kan jeg jo her… ;-)
Ugen er ellers gået stille og roligt med lidt for meget arbejde, og nu må det være på tid med noget weekend. Ser ud til at blive fornuftigt vejr, så jeg vil se om jeg ikke kan komme ud og få noget luft. Ellers er der ikke de store planer.