lørdag, november 25, 2006

Manglende julestemning

Sidder lige og kikker lidt billeder igennem, samtidigt med at jeg ser "Ørnen" på nettet... Stille og rolig lørdag aften...
Det er nu nok også meget godt. Kasper og jeg skulle lige ud og have en enkelt øl ovenpå en lang uge. Det endte jo så med at vi kom hjem ved firetiden... Ikke lige helt planen, men tiden gik lige med et ganske hurtigt.


Det er også lige sådan rigtigt gået op for mig at den er under en måned til jul. Det lyder til at være gået julefrokoster, æbleskiver og gløgg i det hele i Danmark!
Det er ikke så meget julestemning til mig. Det virker ikke rigtigt hernede. Der er ligesom lidt for godt vejr! Der har de sidste dage været op til 20 grader, og man kan stadigt drikke sin kaffe udenfor, selvom en jakke eller trøje er praktisk.
Det er heller ikke helt så oppisket stemning hernede. Butikkerne er da godt nok pyntet, men det er ikke helt så meget som Danmark. Heldigvis...

Det med at det er varmt for årstiden, har så betydet at jeg nok ikke kommer ud at stå på ski inden jul. Der er ikke rigtigt noget sne at stå på! Det er nu nok ganske godt, for det ser ud til jeg får godt travlt indtil jeg skal til Danmark for at holde jul...
Det skal nu nok blive godt, og på vejen til Danmark gør jeg stop i London. Vi er en 10 stykker som mødes den sidste weekend op til jul. Det glæder jeg mig til, det skal nok blive rigtig rigtig godt. Godt selskab, pub besøg og få set og oplevet noget af London. Jeg har kun mellemlandet i London, og det er her en god mulighed.
Det passer faktisk helt perfekt, idet Ryanair flyver her fra Zaragoza. Lufthavnen her i Zaragoza har ikke rigtigt så mange afgange, og kan ikke rigtigt bruges til så meget! Skal normalt til Barcelona eller Madrid.
Jeg fatter ikke helt hvordan Ryanair tjener penge! Mine billetter helt til Danmark koster under 500 kroner, og det er turen fra London til Århus som koster hovedparten! Men det skal jeg ikke brokke mig over... Ryanair har også lige åbnet en rute mellem Madrid og Billund, hvilket er ret godt. Især fordi det er det "rigtige" Madrid de flyver til.