søndag, september 03, 2006

Søndagsopdatering, nu med basketball

Lige en opdatering om hvad der sker i mit liv, selvom det ikke er vildt ophidsende :-) Den forløbende uge har været meget stille og rolig. Både arbejde og fritid. Der er stadigt folk på ferie, og det er først i den kommende uge at det hele kører på fuld damp igen. Ferietiden ligger cirka en måned senere end i Danmark! Så vi skal lige i gang igen, og have de sidste til at holde deres ferie. Ikke fordi der er masser af arbejde, så jeg behøver ikke at kede mig! Men det er sjovere at være på arbejde når der er liv på kontoret.
Weekenden er gået forholdsvis stille og roligt. Kasper kom tilbage i søndags, eller vel nærmere natten til mandag, og så tog han på leverandørbesøg mandag eftermiddag og et par dage frem, så det var ikke så meget vi havde fået snakket om ferie, og hvad der er sket siden sidst. Det måtte vi så gøre noget ved fredag. Så vi tog, efter Spanske forhold, tidligt fri fredag, og satte os på en hyggelig fortovscafe. Det fik vi lidt dejlig øl, og nød det fantastiske vejr. Vi har jo stadigt rigtig godt vejr hernede. I dag har det været 36 grader og høj sol, og i går aftes ved 23 tiden var der stadigt 27 grader. Der er fordele ved at bo i Spanien. Selvom det kan undre at jeg ikke er mere solbrændt, men nu har jeg jo aldrig været den store solbader. Så heller sidde med en kølig i skyggen :-)
Men vi hyggesnakkede, kikke på livet som gik forbi, samt nød livet indtil det var tid til lidt aftensmad. Ikke så langt fra hvor vi bor og kontoret ligger, er der en rigtig hyggelig gade med en masse små restauranter. Der fandt vi et bord udenfor, og fik noget rigtig lækkert mad. Det var helt tilfældigt at det blev det sted, men de lavede nogle lidt mere gourmet retter end mange af de andre steder normalt servere. Meget behagelig, og vi fik også noget rigtig godt rødvin til. En lille ting til kaffen, og nyde lidt fadøl bagefter. Det er nu ret godt at sidde udenfor og spise til efter midnat, uden at det bliver koldt. Stille og rolig aften, som en fredag aften gerne skal være!

Lørdag var jeg en tur inde i byen, få lidt frokost, og shoppe en ny MP3 afspiller (det blev en iPod nano, 4GB for de tekniske!). Og når man får ny elektronik, ja så går der en del tid med at lege. Sådan er det, og skal være. Forskellen på mænd og dreng er jo kun prisen på deres legetøj ;-) Så det gik min lørdag eftermiddag / først på aften med!

Jeg have aftalt med Ignacio lørdag aften, om at se lidt på nattelivet og kikke lidt på et par øl og drinks. Han arbejder på kontoret i Barcelona, men oprindeligt kommer her fra Zaragoza og kender en del mennesker rundt omkring. Sådan er det jo hvor man er vokset og har taget sin uddannelse. Det var en meget hyggelig aften. Forholdsvis stille og rolig, så det var ok.

Søndagen er gået med at sove længe (klokken blev alligevel mange), se film, nørde lidt computer, skrive og ringe hjem (og nu skriver jeg blog!). Spanien har spillet VM finale i baskedball i dag… Vi vandt 70-47 over Grækenland :-) Det var meget mere spændende i fredags i semifinalen mod Argentina. Frokost pausen var lidt længere end normalt, og lå helt tilfældigt mens kampen var! Vi så kampen nede i den lokale café, det var total god stemning. Måske en lidt for tæt kamp, vandt med et point. Og Argentina var i angreb, inden Spanien fik brudt… Troede ikke at basketball var så meget mig, men blev revet godt og grundigt med i stemningen.