tirsdag, september 26, 2006

Ingen net...

Så er vi igen uden net (internet og ekstranet), og de ting som jeg skal have kikket på og arbejdet med ligger på vores intranet og diverse servere! Det er ikke så let at arbejde på den måde. Spanien er ellers et ganske civiliseret land, men bare ikke vores internet udbyder. Hvor svært kan det være? Svært åbenbart! Amatør…
Det gør det bare ikke lettere for mig at arbejde! Men så kan jeg da skrive lidt blog i stedet og vente på det kommer igen!

Weekenden gik som sådan forholdsvis stille og roligt. Fredag efter arbejde drak Kasper og jeg et par øl nede i den lokale café. Gik hjem til mig og lavede frisk pasta og pizza, som blev fortæret til en film. Ikke noget vildt i det, og det var da ganske afslappende.
Lørdag sov jeg længe. Dappede lidt rundt hjemme, inden jeg gik en tur ned omkring byen. Var en tur inden omkring Fnac. Det er den for mig helt perfekte butik til at shoppe i. De har musik, film, bøger, computere, samt diverse former for elektronik. Alt hvad en stor dreng har brug for at shoppe, eller rettere kan lide at shoppe!
Lørdag aften mødes jeg med Miguel og Kasper til en gang aftensmad. Vi skulle bare finde en eller anden restante, så vi mødes ved godt halv ti tiden. Vi er jo i Spanien, og her går man ikke så tidligt ud og spiser, især ikke en lørdag aften. Der er stadigt så godt vejr at vi uden problemer kunne sidde ude i skjorteærmer til vi var færdige med at spise omkring midnat. Det er ganske dejligt…
Bagefter var vi ude og få nogle drinks, og det endte da med at vi var en del forskellige steder i løbet af aften… Øhhh, natten… Mødes med et par stykker mere fra kontoret, og nogle af deres venner. Det var en ganske god aften, og klokken blev da også en del inden jeg kom hjem i seng!
Søndagen gik stille og roligt. Var blandet andet en tur i biografen. Ikke fordi det var det store hit for mig. Nærmest lidt kedeligt! Det er ikke alle typer film, som egner sig til at blive set uden man forstår hvad der bliver sagt, for den var selvfølgeligt synkroniseret som alt andet hernede! Det kan ikke lade sig gøre at finde engelsksprogede film i biograferne her i Zaragoza. Der er en som viser nogle film på originalsprog, men det er sådan noget finkultur, og hvem gider og se en underlig fransk eksperimental film, en søndag hvor man er kommet lidt for sent i seng dagen før?

Jeg har også brugt noget tid i weekenden på at flytte min blog til mit nyindkøbte domain; www.bentrosenkilde.dk Hvordan har jeg kunne leve uden at eje dette?
Det har så ikke været helt problemfrit at flytte blog’en, idet ikke alle mine billede var meget for at komme med over. Det har lige givet lidt ekstra arbejde, selvom jeg prøvede alverdens ting for ikke at skulle gøre noget manuelt arbejde! Jeg har indtil nu brugt Blogger til min blog. Det har været nemt med blogger, når bloggen også ligger på deres server. Nu må jeg lige se hvordan det kører når det kommer over på min egen hjemmeside.
Jeg overvejer ligt at skifte til noget hvor jeg selv har lidt mere kontrol over tingene. Overvejer www.wordpress.org og hvad muligheder det giver!
Men bliver nok ved som jeg hidtil har gjort, hvis det ikke giver alt for store problemer med at udgive til dagligt. Så er der ingen grund til at reparere noget som virker! Eller også skal jeg bare have god tid til at lege en weekend…
Der er stadigt ingen net, så mon ikke jeg skulle komme ud og få lidt luft.