tirsdag, august 22, 2006

Ferien er slut :-(

Så er ferien forbi, og jeg er tilbage i Zaragoza. Man kan sige at alt det regnvejr som jeg ikke har fået mens jeg har været i Zaragoza, fik jeg mens jeg var i Danmark! Først fik vi jeg ved ikke hvor meget vand på Skanderborg festivalen, og tror at det var tirsdag nat og onsdag vi fik godt 80 mm oppe hos mine forældre i Gudumlund ved Aalborg. Men det var da ganske hyggeligt at spise mors mad, drikke kaffe og se fjernsyn mens regnen stod ned. Der var jo ligesom ikke rigtigt vejr til at lave andet.
Ellers startede jeg mit Danmarksophold ude hos Jan og Vibeke. Jan hentede min i lufthavnen da mit fly endelige kunne finde på at lande, med jeg ved ikke hvor lang tids forsinkelse. Men, vi sad da lige og fik en enkelt øl, mens de sidste opdateringer blev gennemgået. Jeg fik endda lov til at prøve deres nyindrettede børneværelse, inden junior kommer en af disse dage.
Fredag formiddag gik med at sove, spise lang morgenmad og ellers bare dappe lidt rundt. Dejligt stille og roligt. Det kunne der også være brug for. Jan og Vibeke havde en aftale fredag ved totiden, så jeg blev sat af ude ved Field’s. Det havde jeg jo ikke set, så det fik jeg eftermiddagen til at gå med lidt shopping! Men fik da også lidt at spise… Efter denne tur i storcenter mødes jeg med Martin og fik mig indkvarteret mens han blev klippet. Herefter tog vi ud og hentede Sisse (Martins kæreste) fra arbejde. Aften blev tilbragt på med pizza og brætspil hos Camilla og Scheuer, selvfølgelig sammen med Martin og Sisse også…
Anders Kortbæk, Martin, Espe og Mette skulle til fest i Vejle om lørdagen, så der kunne godt klemme mig ind til et lift. Selvom det var lidt tæt med Kortbæk, Martin og mig på bagsædet. Så stor er Espes bil heller ikke! :-) Det passede meget godt med en gang McD mad i Vejle, idet jeg skulle videre til Holstebro til fest hos Karen og Jeppe om aften. Der går fint tog mellem Vejle og Holstebro, og DSB var ikke mere end godt ti minutter forsinket. Det var en ganske fin fest, med en masse forskellige mennesker. Det skulle da også vise sig at jeg skulle møde en del af dem igen på Skanderborg festival, bestemt ikke nogen dårlig oplevelse.
Man skulle næsten tro jeg havde fået et blaffer gen, idet jeg søndag fik et lift af Poul P til Århus. Her skulle han sætte en af, som blev samlet op for at skulle mod Frederikshavn. Det passede jo meget godt, så der kunne jeg lige komme med til Aalborg. De gamle var ude at køre en tur, men fik Peter og Kristina til at kører mig ud til Gudumlund. Det var vældigt pænt af dem. Mange tak for det. De skulle jo hen og træne, og den nærmeste omvej fra Nørresundby går vel over Gudumlund!
Ellers stille og roligt inden jeg tog på Skanderborg festival onsdag.

Der skete en masse på Skanderborg, og jeg vil ikke komme ind på ret meget, ud over det regnede lidt…

Efter Skanderborg var jeg i Gudumlund det mest af ugen. Legede tømmer med en gammel lem som skulle udskiftes. Hentede nyt komfur sammen med mor, og fik set lidt forskellige mennesker. For eksempel gik onsdag aften gik med at se på heste sammen med min fætter på Overbakken. Fandt en bænk og fik den sad i hjørnet af et læhegn, så udsigten passede… Bænken var så god at sidde på at vi blev nød til at finde et bålfad, og tænde bål da der begyndte at blive lidt koldt (og mørkt!). Det var jo nogle fine heste.

Helt ferie var det hele dog ikke. Jeg var en tur i Randers til et møde fredag. Det var nu også ganske hyggeligt at hilse alle de kendte ansigter, og frokosten i kantinen er som altid god. Så helt spildt pga. arbejde var feriedagen nu ikke. :-)

Lørdag formiddag var jeg henne ved Michael og Lone og drikke kaffe, inden jeg vendte kursen mod vores hovedstad. Det passede med at jeg derovre lige til aften, og det passede rigtig godt. Martin havde hentet Sisse fra arbejde, og hun tog så mit bagage med. Så kunne Martin og jeg gå ned til restauranten (Skt Petri), hvor Anders og Rikke også dukkede op. God mad og hyggeligt selskab, så bliver det ikke meget bedre. Bagefter fik vi de gode driks i baren, hvorefter vi kikkede lidt på København by night, bl.a. i cykeltaxi…

Søndag stod på brunch og derefter almindelig afslapning. Jeg kunne da lige holde til at cykle med rundt om en søerne, som Anders og Martin ville løbe omkring! Men det blev heldigvis opvejet at pizza og cola til søndagfilmen.

Mandag stod på lidt arbejde inden jeg skulle flyve tilbage til Spanien. Mødte Anette som arbejder på Barcelona kontoret i lufthavnen, så vi drak en kop kaffe og fik ordnet det meste af Vestas :-) Om ikke andet gik tiden lidt hurtigere end den ellers ville. Det er jo begrænset hvor lang tid man kan bruge på at købe en bog og lidt ”dansk” slik, som man skal have med…
Flyet var ikke særligt forsinket, men jeg kunne desværre ikke få plads på toget til Zaragoza, så jeg måtte lige bløde en hotelovernatning. Så kan han jo lærer at få bestilt plads… Men hvad, det gik, og jeg kan fortælle at hotellet på hovedbanegården i Barcelona (Saint) er ganske udmærket. Det er en udmærket oplysning hvis man skulle så i samme situation :-)
Så jeg kom først til Zaragoza her til middag, men mon ikke det går alligevel. Heldigvis kan jeg bare tage lidt flere timer i løbet af ugen…