onsdag, maj 10, 2006

Zaragoza stemning

Vi var jo lidt rundt i byen sidste lørdag, og jeg havde da kameraet med, så I må hellere få et par stemningsbilleder. Det første billede er taget ud over "Plaza del Pilar", og det andet billede er fra "Plaza La Seo". Plaza del Pilar er opkaldt efter domkirken "El Pilar" og er en central plads i den gamle bydel. I baggrunden af det nederste billede ses "Catedral de San Salvador". Der er rigtig mange kirker rundt omkring i byen, og mange af dem er rigtigt flot udsmykket. Jeg stadigvæk "nye" kirker, også på de steder hvor jeg ofte har gået. Det er det hyggelige ved at bo i så gammel en by, med megen historie. Historie omkring Zaragoza bør jeg nok komme lidt nærmere ind på, men jeg tror lige jeg selv skal have lidt mere styr på den! Man kan jo ikke nå det hele, i hvert tilfælde ikke sådan lige med det samme.


Ellers hører jeg at det er blevet godt vejr i Danmark. Alt springer ud og alt gror lystigt. Det er da dejligt for jer! Ikke at jeg klager mig, for Kasper og jeg sad ude til godt halv elve i går aftes og fik en kølig pilsner. Der er en ganske hyggelig park ved siden af kontoret, og det vil sige ikke særlig langt fra hverken Kasper eller mig. I det nærmeste hjørne af parken er der indrettet et lille udskænknings sted. Jeg behøver nok ikke at sige at vi hyggede os, i knap 20 graders varme hele aften.
Ellers skal jeg til Barcelona i weekenden. Der er Formel 1 - Kasper og jeg har da lige et par billetter. Så husk og kikke efter på tilskuerpladserne når I ser fjernsyn på søndag!