tirsdag, april 18, 2006

Så er påsken slut

Ja, jeg kan vel lige så godt få det overstået. Vi tabte stort i fodbold, Copa del Rey. Det eneste lyspunkt ved den finale var at vi kunne komme tidligt hjem og i seng. Det var absolut ingen stor kamp af Real Zaragoza. Startede med at komme bagud efter to minutter, så udlignet, så bagud, og det hjalp overhoved ikke at få en spiller smidt ud. Ved 1-4 noget før kampen var slut udvandrede folk fra den hal med storskærm hvor vi så kampen. Det var ellers nok mennesker og stemningen var rigtig god, og blev ved med at være det forbløffende længe. Det skal de gode mennesker af Zaragoza have, men de lokal helte formåede ikke at lave ret meget som bibeholde stemningen, især ikke mod slutningen. Men det gode var dog at vi kom tidligt hjem, og det var godt nok toget til Valencia kørte klokken 8 torsdag morgen. Jeg skulle jo også lige have pakket det sidste…

Torsdag morgen præsterede Kasper og jeg alligevel og blive presset med hensyn til tiden. Af en eller anden mystisk grund tog taxaselskabet som Kasper havde nummeret til telefonen, idet han ringede fra en mobiltelefon! Så nok vi ikke kunne få en taxa til at hente os, var vi nok lige kommet sent nok op. Men Kasper kom over til mig, og så måtte vi jo fange en taxa på gaden. Det gik dog så fantastisk heldigt, at da jeg kom ned på gaden kom der en taxa og satte en af lidt længere oppe af gaden. Og på den måde kom vi overhovedet ikke til at vente, eller for den sags skyld betale for at bestille den. Vi havde så god tid at vi havde tid til en kaffe inden vi skulle med toget.
Vi var i Valencia ved et tiden og fandt let vores hostel, og så havde vi det meste af eftermiddagen. Den blev brugt på at gå en lang tur i først den gamle bydel, så en del af den store park. Det gav et godt overblik over byen, og en god fornemmelse af hvordan det hele ligesom hang sammen.




Vi var jo friske, så vi fortsatte ud til havet. Det har en dragende effekt, især når man bor så langt fra det til dagligt. Utroligt, men jeg mangler lidt vand en gang imellem. Floden her i Zaragoza hjælper meget på det, men det er ikke helt det samme.
Først var vi nede ved havnen hvor der bliver bygget overdrevet meget. Meget er byggerod, idet Valencia skal være vært for den 32. America’s Cup i år 2007. Her kan jeg så oplyse den uvidende at vi nu taler en meget prestigefyldt sejlsports titel, mere information på www.americascup.com



Vi skulle da også lige en tur på stranden, og jeg skal hilse og sige at det er en rigtig dejlig strand. Dejligt fint sand, på en meget bred strand, der grænser op til en promenade, hvor der bagved er masser af caféer, restauranter og større barer. Efter vi have gået langs stranden kunne vi let sidde udenfor og nyde en pilsner, mens vi kikkede ud på vandet.



Det har faktisk været et gennemgående tema for hele påsken, nyde en kaffe eller øl på café, alt efter tidspunktet på dagen. Valencia er en rigtig hyggelig by at gå fra café til café i. Der imellem kan man jo meget passende se nogle af de mange seværdigheder som byen også har at byde på. Stemningen er rigtig hyggelig, det er en rigtig god by. Nattelivet er også ganske godt. Vi fik mødte mange rigtig gode folk på hostel’et, og de var jo helt klar på en fest, hvilket passede os rigtig godt. Det er det gode ved at bo på hostel. Man møder mange forskellige, spændende og åbne mennesker. Vi havde dog ind imellem lidt svært ved at være rigtige backpack’ere! De lever jo på et noget mere begrænset budget, bl.a. spiser de ikke samtlige måltider ude, og drikker gerne billigere drikkevare, som ikke nødvendigvis er købt til overpriser i en automat. Men vi var jo på ferie!
Lørdagen gik i ”Ciudad de las Artes y las Ciencias” (byen for kunst og videnskab). Det er Europas største kompleks for sådan noget, det er meget nyt, og rigtig fedt arkitektonisk. Mere på www.cac.es Vi var på teknisk museum og så fisk og des lignende i oceanografi’et. Højdepunktet var delfinerne og en utrolig sød Baluka hval (tror jeg nok den hedder og staves!).



Søndagen var stille og rolig. Vi tjekkede ud fra hostel’et ved middagstid, og gik stille og roligt rundt i byen indtil vi skulle hjem med toget ved firetiden. Vi var faktisk kun i byen to hele dage, eller tre overnatninger, men det virkede som en del mere. Kunne godt gå for en uge med alle oplevelserne. Vi havde godt nok også knald på. Turist om dagen, og backpack’er med efterfølgende bytur om aften / natten. Vi skulle jo have det hele med når vi var der. Derfor var det også ganske godt at komme hjem igen. Mandagen er normal arbejdsdag for mange hernede, heldigvis havde vi da fri på Vestas kontoret (pga. det er et dansk firma, tror jeg), så jeg lavede mandag til halv arbejdsdag. Sådan en stille og rolig start efter påsken…
Valencia er en rigtig hyggelig by, med masser at se og lave. Kan let bruge en uge der, især hvis man også skulle nå at bruge hele dage på stranden. Kan da klart anbefale den, hvis man lige kommer forbi.