onsdag, april 12, 2006

God Påske

Så er det ved at være tid til og holde påskeferie. Jeg tager med toget til Valencia i morgen tidligt, og skal være der indtil søndag. Det er en lidt spontan planlagt tur, idet Kasper og jeg kikkede på hinanden. ”Der skal da ske noget i Påsken!”. Det blev så til vi fandt et backpackers, og fik plads der. Lidt økonomisk kan man jo godt være, og togbilletten kan heller ikke beskyldes for at slå bunden ud af budgettet. 34,45€ den ene vej, og 2,35€ retur!!! Det skal jeg ikke forstå ret meget af, jeg betalte bare og så glad ud. Der er jo alligevel et godt stykke vej, og de 35€ lød meget fornuftigt, hvor så den ekstremt billige retur kom fra, ja det ved jeg overhovedet ikke! Men når det er på den måde har jeg ikke de store problemer med at forstå det spanske system.

Jeg var også ude og kører med bus for første gang i går. Har indtil nu gået rundt, eller taget en taxi. Selve byen er jo ikke gå geografisk stor, så med en rask travetur kommer man langt. Busser er jo så besværlige! Eller også var de ikke… Faktisk ret let. De kører ofte, og er billige. 0,80€ hvis man betaler kontant, eller godt halvdelen hvis men investere i et elektronisk kort, hvor man sætter penge ind på. Kortet kører man så bare forbi en kortlæser, og det er så det.

Der er også finale i Copa del Rey. Det er for den udvidende fodbold der tales om, og kan vel sammenlignes med den danske pokal turnering. Real Zaragoza har jo både slået FC Barcelona og Real Madrid ud af turneringen, og i aften skal de så møde Espanyol. Det foregår på neutral bane i Madrid, og tror nok det skal blive noget af en fest. Har i hvert tilfælde set mange busser det skulle til fodbold forlade byen. Vi nøjes dog med og finde en bar med storskærm, og se kampen der. Det kan nu nok også blive meget sjovt, og vil ikke tænke på at komme op i morgen og finde toget, hvis de vinder. Tror godt der kunne blive fest! Det finder jeg ud af…

Nu vil jeg hjem og pakke lidt, og så ud og se lidt fodbold.

God Påske.