tirsdag, marts 07, 2006

Første rigtige indslag

Nu jeg har fået oprettet min blog må jeg hellere få skrevet lidt i den. Min weekend var forholdsvis stille og rolig. Fredag sad jeg stille og roligt hjemme, så en film og fik vendt de første godt 100 sider i en ny bog. Jeg var over Madrid lufthavn op til Coruña den anden uge, og der var en kiosk med et fornuftigt udvalg af engelske bøger. Dette skulle jo udnyttes, når både tiden og muligheden var der!

Lørdag var det tid til lidt frisk luft og motion, så jeg gik en lang tur rundt i byen. Det meste af eftermiddagen brugte jeg på at chatte MSN og snakke i telefon med forskellige mennesker hjemme i det kolde Danmark. Det kan der hurtigt gå en del tid med, når man skal snakke op mod en time med den enkelte! Men meget hyggeligt, og så er det let at holde kontakten. Nettet har gjort kommunikation noget lettere, og meget billigere. Det er lidt tankevækkende jeg riger billigere over Skype fra Spanien, end da jeg normalt brugte min mobil telefon hjemme i Danmark!

Lørdag aften var jeg i byen med Kasper (vores universitets praktikant som jeg leger en del sammen med), Miguel (som jeg sidder på kontor sammen med) og hans kæreste. Vi var til en eller anden form for salsa danse og udklædnings ting. Der var rigtig mange mennesker, og var ganske sjovt. Absolut ikke noget vi danskere ellers ville have fundet. Kasper og jeg sluttede aften på en bar over et par øl mere. De skulle jo til…

Søndagen gik meget stille og roligt. Fik set lidt DVD film, men vigtigere, jeg fik endeligt taget mig samme til og gøre noget ved mig kedelige hjemmeside. Er i gang med at lave en ny og meget mere oplivende hjemmeside, og denne gang er det også planen at der kommer indhold… Måske ikke en masse på en gang, men sådan lidt efter lidt. En af tingene er jo en henvisning til denne blog.